Oplæg gruppe 3: 105 variationer

[note undskyld for sent upload, vi blev overraskede af Jonas’ pludselige workshops, og har fået oplægget lavet så hurtigt som muligt]

  • Hvilket værk?
  • Hvorfor?
    • Værks analysen tager udgangspunkt i Digital Æstetik opgave 2, hvor vi så potentiale i uudforskede aspekter af Malthes opgave.
    • Spændingsfeltet mellem det analoge og digitale, samt det nye og det gamle i forhold til medier.
  • Hvad gør værket? (redegørelse for værket)
    • Redegørelse for hele værket
      • Værket som helhed består af tre dele, en fysisk installation, en blog og en udgivet digtsamling (en bog). Vi vil i dette oplæg fokusere på digtsamlingen, og undersøge den nærmere. I den forbindelse vil vi redegøre for hhv. Installationen og for bloggen, idet de udgør eksistensgrundlaget for bogen, og idet en forståelse af disse to aspekter er nødvendig for at forstå bogens æstetiske udtryk til fulde.
    • Redegørelse for maskinen, bloggen ift. Bogen
      • Maskinen: Selve maskinen har adgang til en database som har adgang til 1011 sætninger skrevet af Peter-Clement Woetmann. Sætningerne er inddelt i 3 temaer. Under hvert tema er der en bog af ca. 300 sætninger. De 3 bøger hører sammen, en sætning fra hver bog hører sammen og danner et sæt. En bruger sammensætter digte ved hjælp af installationen. Ved hjælp af en noget, som ligner en bog. Man sammensætter digte ud fra Tildening af bogen. Man kan påvirke, hvilken sætning man har ved hjælp af 2 interaktionsformer med bogen. Man kan ryste bogen (få en sætning fra et nyt sæt, men fra samme tema). Dermed er der mulighed for en smule intentionalitet fra brugeren, men det er båret af en algoritme, der virker random i sin udvælgelse af sætninger. De digte, der bliver sammenst kommer på bloggen. De kommer på bloggen i det, digtet er færdig. På biblioteket får man digtet printet på bonnen og dets fødselstidspunkt.
      • Bloggen: Bloggen findes i 2 versioner. En dansk version og en engelsk version, som AU har oprettet i WordPress-environment. Siden 2015 har den engelske blog været platform for de danske digte – det hele er dansk i øjeblikket. De to blogge er lidt forskellige i muligheder. Den danske indeholder mere information om maskinen og bogen. Den engelske har til gengæld akademisk tone og henvisning til forskning. Der er ingen måde at skelne i mellem digte, der er gode eller dårlige eller hvor lang eller kort tid, de har taget at lave. Men der er mulighed for at søge på dato.
    • Redegørelse for bogen
      • Den er udgivet på forlaget Arena i Peter-Clement Woetmanns navn i 2015. Den hedder 105 variationer, og den indeholder 105 digte fra bloggen. Vi ved ikke, hvor meget information, der skulle stå i bogen omkring maskinen. Det kunne være spændende at finde ud af.
      • “Teksterne i 105 variationer er et udvalg af de flere tusinde tekster, som maskinen har produceret” – http://forlagetarena.dk/udgivelser/105-variationer/
      • “Teksternes sammensætning varieres ved at den læsende bevæger bøgerne og trykker på dem for at vælge en sætning.” (ibid.)
  • Hvad betyder det? (analyse af værket, ud fra Pold og CUA)
    • Polds model over digitalisering:
    • Pold_model
    • Vi har inddelt digitaliseringen af værket i 2 forløb, som er lige vigtige for udtrykket. Vi analyserer både brugeren og digteren Peter Clement-Woetmann, som har hver sin agens i digitaliseringen.
    • Brugeren: Vi har tænkt os at argumentere for, at bogens analoge udtryk i bund og grund er digital. Man kunne have lavet en lignende analyse, men her er alle præsentationslag digitale og derfor uinteressant.
      • Input: Analog tiltning konverteret til tal, variabler
      • Produktion: Matching af flere ting.
        • 1 – Aktivitet til en sætning, som vises på skærmen.
        • 2 – Tiltning ift. At flytte på sætningen
        • 3 – Bliver der trykket og rystet på? Så skal der præsenteres en ny sætning.
      • Lagring: Lagringen er digital og sker i computeren. Den henter en ny sætning fra en database, eller beholder den gamle sætning
      • Præsentation:
        • 1 – Digtet vises på skærmen.
        • 2 – Digtet skrives ud på en bon. Processen er digital, men her er præsentation analog i modsætning til, at digtet vises på skærmen.
    • Peter Clement-Woetmann:
      • Input: Analog(?) & digital. Analog: Skriver sætninger på sin blok (måske?). Digital: Skriver sætningerne på computer, så de kan lagres i databasen.
      • Produktion: Digital. Produktionen sker på maskinen, jf. brugerens forløb. Man kan argumentere for, at dele af denne proces er analog (se ovenfor), men i denne henseende ser vi den som pirmært digital.
      • Lagering: Digital. De sammensatte digte upload til bloggen, som vi betragter som lagringsstedet.
      • (Produktion 2): Analog. Udvælgelsesprocessen af de 105 digtene sker i Peter-Clements hoved, og må derfor forstås som analog.
      • Præsentation: Analog. Digtene præsenteres som en (gammeldags) fysisk digtsamling, med 105 digte.
  • CUAs tre interfacetyper
    • Vi har valgt at bruge CUA’s teorier om interfacet i forskellige kategorier, fordi vi, som følge af vores opdeling af bruger og digters agens i systemet, har lagt mærke til, at der måske er tale om to forskellige interfaces. Vi ønsker at analysere dette med henblik på en diskussion om værkets status som poesi, og forfatterskabet i det hele taget.
    • Værket som æstetisk interface
      • Her har interfacet/værket i sig selv ikke et mål eller formål, målet  er oplevelsen og underholdningen i sig selv.
      • Brugeren udforsker, hvordan systemet kombinerer sætninger til digte. Hvad sker der, når bogen tiltes? Hvad sker der, når den rystes.
      • Der er her klart tale om et metonymisk interface. Vi ved ikke, hvilken konsekvens det hgar at tilte bogen til den ene side fremfor den anden, eller hvilken sætning, vi får ud af det. Det er noget, der bliver udforsket. Vi kan have et ønske om en effekt eller en sætning, vi håber på. Hvis metaforen med bogen som interface skulle være fulgt, så skulle man nærmest kunne pege på en sætning i bogen, som bliver tilføjet.
      • Det er en metonymi, og derfor er den overhovedet ikke transparent og metaforisk.
      • Man kunne have valgt mange former for interaktion med systemet. Men man har valgt at bruge bogen som et tangible user interface. Det er en ny æstetisering af bogen som et interface.
    • Værket som værktøjsinterface
      • Hvor mennesket (digteren) skal interagere med computeren som bruger og ikke blot som et element af computerens kybernetiske system. Computeren fungerer her som redskab, til at organisere verden med, tænke den med og behandle den med.
      • Forøgelse af den menneskelige intellekt (Heidegger). Værket bliver en forlængelse af digteren.
      • Værket hjælper digteren med at skabe variation (jf. titlen på digtsamlingen), og gør dette mere tilfældigt end nogen random-funktion, og dog mere intentionelt end digteren selv kunne gøre det (fordi han allerede har et forhold til hver sætning).
    • Værket som våbeninterface
      • Denne læsning af interfacet er i princippet den samme som med værktøjsinterfacet, men her trækkes afgumentet til en ekstrem. At interfacet er et våben til at underkaste brugeren for at opnå variation.
      • “Våben” som begreb bruges udfra CUAs definition. Et “våben” imod bestemte tendenser (copyright f.eks.)
      • Argumentet er, at brugeren er gidsel i et system, hvor digteren sætter sit navn på brugerens digt(e)
      • Som er et kybernetisk system, et system der regulerer sig selv ved hjælp af informationer og feedback, dette interface/værk kræver brugerens totale underkastelse. Brugeren er her kun et tandhjul i systemet.  I dette interface har computeren magten, derved fungerer interfacet som våben.
      • Brugeren (af maskinen) underkaster sig systemet og fodrer det med inputs i form af digte, som kan videreføres til udgivelse i digterens navn.
      • Brugeren arbejder gratis for digteren, giver digteren uvurderlig (og andetsteds uopnåelig) variation, uden at få andet for det end en biblioteksbon med udprint af digt
  • Diskussion
    • Diskussionen skal her ses som ufærdig, et oplæg til holddiskussion i undervisningen, vi håber at de følgende overvejelser kan fungere som grundlag for yderligere undren, og på den måde skabe grobund for god, saglig diskussion.
    • Hvem har skrevet 105 variationer?
      • Digteren?
        • Digteren har skrevet de 1011 sætninger, og desuden udvalgt de 105 digte, der blevet udgivet som bog.
      • Maskinen?
        • Jf. citater fra Arenas hjemmeside ovenfor: Digtene er produceret “af maskinen”. Digtenes struktur, udformning og upload på bloggen er afhængig af maskinen, og i det henseende kan maskinen tolkes som forfatter.
      • Brugeren (af maskinen)?
        • Brugeren sammensætter sætninger. Digtets endelige udtryk er op til brugeren at skabe, og fuldstændigt afhængigt af dennes handlinger. Nogle digte er velovervejede, andre er tilfældige, men alle bliver præsenteret ens på bloggen (og i bogen).
      • Vi kan se argumenter for alle tre aktanter som primus motor for digtenes udformning, og en komplet opdeling synes umulig (og ufrugtbar). Bogen må ses som produkt af alle tre instandser i samspil, men det er interessant at overveje, i hvor høj grad Peter-Clement Woetmann er berettiget til at udgive digtene i sit navn.
    • Er 105 variationer poesi?
      • Her bliver maskinens muligheder for at kombinere digte på nye måder relevant. Systemet har en begrænset variation, der ikke fortsætter i det uendelige.
      • Værket stiller spørgsmålstegn ved om al poesi bare er variationer/kombinationer af det samme, gamle sprog. Hvor meget kan de 105 variationer variere? Og gør begrænsningen en forskel for om det er poesi eller ej?
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s